Alle nyheder

Tagskifte & afskedsreception

I begyndelsen af maj igangsatte TCK projektet med udskiftning af taget på 2009 lageret. Takket være det gode vejr og en stærk indsats fra vores håndværkere blev arbejdet gennemført efter tidsplanen og med et resultat, vi er stolte af at kunne fremvise.

Fredag den 5. september afholdtes årets generalforsamling, hvor der blandt andet blev valgt et nyt eksternt bestyrelsesmedlem Steen Bitsch. Steen tiltræder i stedet for Johan Winther Rasmussen. Vi takker Johan for indsatsen, og byder Steen hjerteligt velkommen i Thorsens Chipskartofler A/S, hvor vi ser frem til samarbejdet.

I forbindelse med generalforsamlingen fik vores aktionærer mulighed for på nært hold at se resultatet af tagskiftet, da en vigtig milepæl i virksomhedens historie blev afholdt i 2009 lageret. Virksomhedens stifter og forhenværende direktør Erik Bech Thorsen var blevet inviteret ind til hans afskedsreception. Han blev hyldet af både tidligere og nuværende bestyrelsesformand, samt vores samarbejdspartner fra Tyskland der alle fremhævede hans store bidrag til Thorsens Chipskartofler A/S’ udvikling. Afslutningsvis rundede Erik selv af med en personlig tale, hvor han udtrykte sit håb om, at virksomheden også fremover vil stå stærkt på de værdier, der altid har kendetegnet os, herunder troværdighed som et centralt fundament.

Med et solidt afsæt i både stærke værdier og moderne faciliteter ser vi frem til at fortsætte udviklingen af Thorsens Chipskartofler A/S til gavn for både aktionærer, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Tre gange igennem lagersæsonen, bliver vores forsøgssorter taget ud fra lagrene til en farveprøve og kvalitetsvurdering.

Disse farveprøver er med til at vurdere, hvordan de nye sorter klarer sig, som lagersorter i sammenligning med de mest anvendte sorter i TCK regi. Dette arbejde er afgørende både for optimeringer for vores samarbejdspartnere, leverandører og ikke mindst for at sikre vores kunder den bedste fremtidige kvalitet.

Vores kvalitetsansvarlige frituresteger dem, hvorefter de bliver lagt ud og bedømt ud fra et farvekort fra den Europæiske IBVL skala. Det er en yderst interessant proces at se hvordan de forskellige sorter klarer sig og efter dataene er skrevet ind, lægger vi dem ud fra højeste til laveste score og gennemgår resultatet.

Disse prøver er meget vigtige for arbejdet med nye sorter og dermed et kig ind i Thorsens Chipskartofler´s fremtidige sorter. En ny sort skal derfor altid igennem en lang række prøver og vurderinger, samt vise sig stabil under de danske forhold gennem flere generationer, før vi satser på sorten.

Læggekartoffelsæsonen er ved vejs ende og vi kan snart se mållinjen.

Det har været en spændende sæson, hvor vi har håndteret omkring 9.500 tons læggekartofler, hvilket er 1.500 ton mere end de forhenværende år.

Vejret har været med os, og avlerne har været ivrige for at få udleveret deres læggekartofler. De fleste er derfor også allerede på vej i jorden, hvortil de økologiske læggekartofler også på vej i jorden, hvilket også er ganske tidligt på året. De sidste økologer forventer faktisk, at de er færdige med at lægge deres kartofler inden Påske.

Sorterestederne har arbejdet på højtryk og gjort et fremragende stykke arbejde.

Vi vil sige tak for en god sæson og ønsker god Påske.

I sidste uge samlede vi over 40 leverandører, som tog med Jacob og vores Agro afdeling, til Sverige på en to-dagstur for at besøge vores samarbejdspartner Estrella AB.

Der var utrolig god opbakning til dette arrangement, og det var en fornøjelse at se vores avlere sparre internt og dele erfaringer ud, nye som ”gamle”.

Vi afholdte samtidig årets konventionelle avlermøde i lokalerne ved Estrella med diverse faglige oplæg.

Derefter fik vi en læring rundvisning i produktionen og sluttede af med en spændende præsentation fra Estrellas direktion.

Vi vil gerne sige stor tak til alle deltagende avlere og ikke mindst Estrella for stor gæstfrihed og engagement ved besøget.

Vi kan ikke få armene ned!

I november og december måned har vi afholdt 3 større orienteringsmøder med totalt over 90 deltagere.

Vi er stolte af, at så mange viste interesse for dyrkningen af chipskartofler, og som valgte at bruge deres tid i vores selskab.

Det blev til mange gode spørgsmål, og dermed afklaring på samme.

Vi har efterfølgende lavet aktiehandler med flere, som nu bliver ejere i Danmarks sprødeste virksomhed.

Vi i Thorsens Chipskartofler vil gerne sige tak for det store fremmøde, og positive tilkendegivelser af arrangementet.

Hertil vil vi gerne benytte muligheden for at ønske alle kunder og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og godt nytår.

 Sunds, 30. maj 2024

PRESSEMEDDELELSE

Thorsens Chipskartofler A/S præsenterer generationsskifte. Thorsens Chipskartofler A/S foretager efter flere års planlægning et generationsskifte i 2024 og har ansat ny administrerende direktør pr. 1. juli 2024. Bestyrelsens valg faldt på Jacob Roland Pedersen. Jacob er 52 år, bor med sin familie i Vejle, og har en baggrund som direktør for kyllingeproduktion i Danpo A/S og administrerende direktør i Rokkedahl Food ApS.

Da Jacob ikke har noget forhåndskendskab til chipskartofler, eller branchen i øvrigt, er der forud for hans tiltræden, som direktør, en introduktion til virksomheden, hvor hele organisationen deltager i at give Jacob bedst mulig indsigt. Nuværende administrerende direktør Erik Bech Thorsen fortsætter, som ansat i virksomheden, i 12 måneder efter direktør skiftet. Der vil dog ikke være egentlige arbejdsopgaver, men mere en form for supervisor, i det omfang dette ønskes.

Dyb passion for chipskartofler. Jacob Roland Pedersen oplever, at der er en stor grad af passion og indsigt omkring værdikæden for chipskartofler hos medarbejderne, og alle virkelig yder en stor indsats for at få mig tunet ind på denne unikke højværdiproduktion. Thorsens Chipskartofler er en særdeles spændende virksomhed, som ejes af kompetente leverandører og som i samarbejde med kunderne har opbygget et unikt koncept for højværdiprodukter. Jeg glæder mig til at komme dybere i arbejdet og skal naturligvis både møde kunderne og aktionærer i den nærmeste fremtid.

Erik Bech Thorsen, der er grundlægger af virksomheden i 1986, ser tilbage på et meget spændende arbejdsliv, efter alle disse år som direktør for virksomheden. Det er et livsværk, der er skabt og støt har udviklet sig i et trofast samarbejde med medarbejdere, landmænd/aktionærer og kunder. Erik Thorsen føler en stor taknemlighed for alt den opbakning, der har været gennem årene, og som har drevet virksomheden til dét, den er i dag. Efter de senere års modgang fra mange sider, ser Erik Thorsen en lys fremtid for virksomheden. Det er lykkes at vende situationen og udsigterne ser meget positive ud for de kommende sæsoner. Erik Thorsen håber for virksomheden, at den grundlæggende kultur og koncept kan fastholdes, men som hidtil, forsat blive løbende udviklet.

Formanden for bestyrelsen i Thorsens Chipskartofler A/S Kurt Friis Jørgensen er glad for valget af Jacob Roland Pedersen, og der har været mulighed for, at Jacob kan lære af den kompetente medarbejderskare i selskabet. Vores koncept er udviklet til noget ganske unikt, og på trods af store udfordringer de seneste par år, er jeg både tryg ved, og ser positivt på, fremtiden.

Med venlig hilsen
Thorsens Chipskartofler A/S
V. Sneptrupvej 3
7451 Sunds

Agro afdelingen var i sidste uge ude og lægge vores forsøgssorter i marken, og vejret var med os.

Hvert år har vi både mini- og storskalaforsøg for at afprøve nye sorter, for konstant at være på forkant med udviklingen i branchen og derigennem kunne optimere både leverandørers og kunders økonomi.

Der er nogle spændende sorter med i år og vi er spændte på at følge deres udvikling.

Læggekartoffelsæsonen er i fuld gang og vi nyder det.

 

Godt halvdelen af dette års læggekartofler er kørt ud og i en sæson, som denne, hvor der er knaphed, udnytter vi hver og én.

Vi håndterer årligt omkring 8.000 tons læggekartofler, som jo foregår over en relativ kort periode.

 

Thorsens Chipskartofler A/S repræsenterer forskellige sorter i Skandinavien, som I kan læse mere om via følgende link:

https://thorsens.dk/laeggekartofler/

 

Snart er læggekartoflerne på vej i jorden og vi glæder os til at følge deres udvikling i jorden og se, hvad de bidrager med til kommende sæson.

I sidste uge deltog vi i den 18. Internationaler Berliner Kartoffelabend.

En aften, hvor cirka 500 mennesker fra branchen er samlet.

Så der er altid rig mulighed for at sparre med både avlere, dealere, kunder og andre i branchen.

I dagene efter afholdes Fruit Logistica, hvor også rigtig mange kartoffelfirmaer, er at finde.

Alt i alt et par gode dage i Berlin.