Chipskartofler

Hos Thorsens Chipskartofler A/S har vi 30 års erfaring med leverancer af chipskartofler, såvel delleverancer, som totalleverancer til chipsfabrikker. Dette har givet os en unik viden omkring avl, håndtering og lagring af chipskartofler.

Vi har faste leverandører af chipskartofler i både Danmark og Tyskland, hvilket gør det muligt for os at levere en høj kvalitet af chipskartofler året rundt.

Derudover har vi god erfaring med at levere såvel små, som store mængder, både til det planlagte og det pludseligt opståede behov.

Chipskartoflerne kan vi levere såvel vasket og optisk sorteret, som uvasket direkte fra mark eller lager alt efter, hvad den enkelte kunde måtte ønske. Det er også muligt for os at levere i big-bags, hvis dette foretrækkes, frem for bulkvare.

Firmaet har fuld sporbarhed af alle leverancer hele vejen tilbage i systemet. Hvilke biler der har transporteret, hvilken placering kartoflerne har haft på lageret, samt hvilken avler der har avlet dem og på hvilken mark. Ligeledes opsamler vi alle data på, hvordan kartoflerne er behandlet gennem hele dyrkningsprocessen.

Den primære sort vi benytter i månederne juli og august er Lady Rosetta, der tidligt opnår højt tørstof og lavt sukker. I månederne september og oktober leverer vi stort set alle chipssorter, da de fungerer fint på dette tidspunkt. Resten af året, hvor vi leverer fra lager, er det Kiebitz, Lady Claire, Lady Britta og Verdi vi benytter, da disse sorter alle har gode lageregenskaber.

Hvert år har vi derudover både mini- og storskalaforsøg for at afprøve nye sorter, for konstant at være på forkant med udviklingen i branchen og derigennem kunne optimere både leverandørers og kunders økonomi.