Admin

Tagskifte & afskedsreception

I begyndelsen af maj igangsatte TCK projektet med udskiftning af taget på 2009 lageret. Takket være det gode vejr og en stærk indsats fra vores håndværkere blev arbejdet gennemført efter tidsplanen og med et resultat, vi er stolte af at kunne fremvise.

Fredag den 5. september afholdtes årets generalforsamling, hvor der blandt andet blev valgt et nyt eksternt bestyrelsesmedlem Steen Bitsch. Steen tiltræder i stedet for Johan Winther Rasmussen. Vi takker Johan for indsatsen, og byder Steen hjerteligt velkommen i Thorsens Chipskartofler A/S, hvor vi ser frem til samarbejdet.

I forbindelse med generalforsamlingen fik vores aktionærer mulighed for på nært hold at se resultatet af tagskiftet, da en vigtig milepæl i virksomhedens historie blev afholdt i 2009 lageret. Virksomhedens stifter og forhenværende direktør Erik Bech Thorsen var blevet inviteret ind til hans afskedsreception. Han blev hyldet af både tidligere og nuværende bestyrelsesformand, samt vores samarbejdspartner fra Tyskland der alle fremhævede hans store bidrag til Thorsens Chipskartofler A/S’ udvikling. Afslutningsvis rundede Erik selv af med en personlig tale, hvor han udtrykte sit håb om, at virksomheden også fremover vil stå stærkt på de værdier, der altid har kendetegnet os, herunder troværdighed som et centralt fundament.

Med et solidt afsæt i både stærke værdier og moderne faciliteter ser vi frem til at fortsætte udviklingen af Thorsens Chipskartofler A/S til gavn for både aktionærer, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Tre gange igennem lagersæsonen, bliver vores forsøgssorter taget ud fra lagrene til en farveprøve og kvalitetsvurdering.

Disse farveprøver er med til at vurdere, hvordan de nye sorter klarer sig, som lagersorter i sammenligning med de mest anvendte sorter i TCK regi. Dette arbejde er afgørende både for optimeringer for vores samarbejdspartnere, leverandører og ikke mindst for at sikre vores kunder den bedste fremtidige kvalitet.

Vores kvalitetsansvarlige frituresteger dem, hvorefter de bliver lagt ud og bedømt ud fra et farvekort fra den Europæiske IBVL skala. Det er en yderst interessant proces at se hvordan de forskellige sorter klarer sig og efter dataene er skrevet ind, lægger vi dem ud fra højeste til laveste score og gennemgår resultatet.

Disse prøver er meget vigtige for arbejdet med nye sorter og dermed et kig ind i Thorsens Chipskartofler´s fremtidige sorter. En ny sort skal derfor altid igennem en lang række prøver og vurderinger, samt vise sig stabil under de danske forhold gennem flere generationer, før vi satser på sorten.

Læggekartoffelsæsonen er ved vejs ende og vi kan snart se mållinjen.

Det har været en spændende sæson, hvor vi har håndteret omkring 9.500 tons læggekartofler, hvilket er 1.500 ton mere end de forhenværende år.

Vejret har været med os, og avlerne har været ivrige for at få udleveret deres læggekartofler. De fleste er derfor også allerede på vej i jorden, hvortil de økologiske læggekartofler også på vej i jorden, hvilket også er ganske tidligt på året. De sidste økologer forventer faktisk, at de er færdige med at lægge deres kartofler inden Påske.

Sorterestederne har arbejdet på højtryk og gjort et fremragende stykke arbejde.

Vi vil sige tak for en god sæson og ønsker god Påske.

I sidste uge samlede vi over 40 leverandører, som tog med Jacob og vores Agro afdeling, til Sverige på en to-dagstur for at besøge vores samarbejdspartner Estrella AB.

Der var utrolig god opbakning til dette arrangement, og det var en fornøjelse at se vores avlere sparre internt og dele erfaringer ud, nye som ”gamle”.

Vi afholdte samtidig årets konventionelle avlermøde i lokalerne ved Estrella med diverse faglige oplæg.

Derefter fik vi en læring rundvisning i produktionen og sluttede af med en spændende præsentation fra Estrellas direktion.

Vi vil gerne sige stor tak til alle deltagende avlere og ikke mindst Estrella for stor gæstfrihed og engagement ved besøget.

Vi kan ikke få armene ned!

I november og december måned har vi afholdt 3 større orienteringsmøder med totalt over 90 deltagere.

Vi er stolte af, at så mange viste interesse for dyrkningen af chipskartofler, og som valgte at bruge deres tid i vores selskab.

Det blev til mange gode spørgsmål, og dermed afklaring på samme.

Vi har efterfølgende lavet aktiehandler med flere, som nu bliver ejere i Danmarks sprødeste virksomhed.

Vi i Thorsens Chipskartofler vil gerne sige tak for det store fremmøde, og positive tilkendegivelser af arrangementet.

Hertil vil vi gerne benytte muligheden for at ønske alle kunder og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og godt nytår.