Thorsens Chipskartofler A/S udvider forretningen med et nyt strategisk ben inden for certificerede læggekartofler til eksport.
Udvidelsen bygger på vores mangeårige erfaring med produktion af kvalitetskartofler og på eksisterende faciliteter med høje krav til dokumentation, sporbarhed og hygiejne. Produktionen er igangsat og udvides gradvist i de kommende år.
Som en del af strategien har vi styrket organisationen med en udvidelse af vores Agro-afdeling, med tre stærke profiler. Derudover har vi indgået samarbejde med erfarne internationale partnere inden for sortsudvikling og afsætning.
Med styrkelsen af dyrkningen af certificerede læggekartofler, bygger vi videre på vores kerneforretning og vores fokus på stabile leverancer og dokumenteret kvalitet.
