Thorsens Chipskartofler A/S indgår sponsoraftale med Team Rynkeby

RYNKEBY_banner_460x157_dk_small

 

Thorsens Chipskartofler A/S har tegnet et sponsorat med velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby, der hvert år cykler til Paris til fordel for børn med kræft og deres familier.

Når Nordens største velgørenhedscykelhold, Team Rynkeby, cykler til Paris til sommer for at støtte kampen mod børnekræft, bliver det med hjælp fra Thorsens Chipskartofler A/S. Guldsponsoratet som vi har indgået, går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde som vi rigtig gerne vil støtte.

getimage

100 procent til børn med kræft
Det er 15. gang, at Team Rynkeby kører til Paris for at rejse penge til børn med kræft og deres familier. Cykelholdet består i år af 1.600 cykelryttere og 400 hjælpere fordelt på 38 hold i fem lande; Danmark, Sverige, Norge, Finland og Færøerne.

Udover at deltagerne på Team Rynkeby skal passe deres træning til den store cykeltur til Paris, skal de også samle penge ind til børn med kræft. Deltagerne dækker selv deres egne omkostninger, og Rynkeby Foods dækker projektets centrale omkostninger, hvilket betyder, at alle de penge, som deltagerne samler ind, går ubeskåret til en af de fem børnekræftorganisationer, som Team Rynkeby samarbejder med i Norden.

– Hovedparten af pengene bliver brugt til at finansiere forskning i børnekræft. Børnekræft er fortsat den sygdom, der tager livet af flest børn i alderen 1-15 år, og der er stadig alt for mange børn, der får alvorlige bivirkninger af den behandling, de modtager, siger Carl Erik Dalbøge.

I 2016 indsamlede Team Rynkeby godt 65,8 mio. DKK til kampen mod børnekræft i Danmark, Sverige, Finland, Norge og Færøerne – heraf gik de 43 mio. DKK til Børnecancerfonden i Danmark.