Sortsudstilling i Holland

IMG_1910

Fra onsdag d. 5. til fredag d. 7. november var Erik, Jesper og jeg i Holland til sortsudstilling. Dette er en årligt tilbagevendende begivenhed, som de fleste sortsejere og forædlere deltager i, det betyder også at der generelt er mange branche folk tilstede disse dage.

Vi skulle først og fremmest rundt til de sortsejere, som vi føler, gør mest inden for chips segmentet. Det er også dem, som har haft sorter i forsøg hos os. Vi kunne berette om vores erfaringer i løbet af sæsonen, om hvordan de forskellige sorter havde opført sig under de danske forhold, og så selvfølgelig om udbytter og kvalitet. Vi kiggede også på mulige nye sorter til forsøget næste år. Der var ikke nogle revolutionerende nyheder i chips segmentet, men vi så nogle, som vi håber, har potentiale til fremtidens avl.

Ovenover ses det, hvordan Meijer profilerer Lady Britta som en egnet kartoffel til sandjord. Nedenunder ses et billede fra Agrico´s stand, her er der altid mange mennesker omkring middags tid, da de serverer kartofler tilberedt på forskellig vis med kødsovs til.
IMG_1911