Indlagringen er afsluttet.

Lager afsluttet

Den 10. oktober afsluttede vi indkørslen af kartofler til lager. Lagrene blev stuvende fulde i år. Der ligger stadig kartofler ude ved enkelte avlere til korttids lagring, de forventes anvendt først på lagersæsonen.
I år har vi været heldige med vejr forholdene i optagningsperioden og optagningen var afsluttet, før regnen rigtig satte ind. Kvaliteten ser bedre ud end de seneste 3 sæsoner. Der har dog været udfordringer med en meget langsommelig modning i denne sæson, og dermed risiko for manglende lagerstabilitet i enkelte partier.

Indlagringen er godt i gang.

IMG_1781

 

De økologiske kartofler er kommet godt i hus, og vi er godt igang med at køre de tidligst afmodnede konventionelle kartofler ind. Kvaliteten ser indtil videre fornuftig ud, der er dog problemer med vandskadede arealer i det sydlige Jylland på grund af gentagne skybrud. Udbytterne forventer vi gennemsnitlig vil ligge på middel. Det svinger dog fra meget høje udbytter mange steder, til meget lave udbytter, især i det nordlige Jylland på grund af ekstrem tørke i juli måned.

Indlagringen er startet.

Øko indlagring

 

Indlagringen af de økologiske kartofler er startet. Vi startede mandag d. 2 september, hvilket er 2 dage tidligere end de andre år. Kartoflerne har været klar et stykke tid, så det er med at udnytte det gode vejr, og få dem kørt op.

Forsøgsmarken

Forsøgsmark i blomst

Vores forsøgsmark viser sig fra sin flotteste side lige nu. Vi vil derfor dele dette smukke syn med jer. I kan klikke på billedet, for at se det i stort format.

Det er samtidig utroligt spændende at følge de forskellige sorters udvikling i løbet af sommeren, og muligvis finde fremtidens sorter til chips produktion.

Kåring af årets transportvirksomhed 2014

Fredsø Vognmandsforretning blev d. 10 maj kåret som årets transportvirksomhed 2014. Thorsens Chipskartofler A/S ønsker tillykke med den flotte kåring.

Fredsø Vognmandsforretning har siden 2004 klaret transport opgaver for Thorsens Chipskartofler A/S fra Danmark til andre Skandinaviske lande, samt i mindre grad transport til og fra Tyskland. Til tider også indenrigs transport. Fredsø Vognmandsforretning har gennem disse 10 år gennemgået en imponerende udvikling og har bevist, hvor der er vilje, er der vej. Samtidig har virksomheden evnet igennem dygtige medarbejdere, at arbejde ud fra en ydmyg og respektfuld tilgang til opgaverne og deres kunder.

Thorsens Chipskartofler A/S kan derfor kun ønske for Fredsø Vognmandsforretning, at det vil lykkes at fortsætte udviklingen af denne vej.

Her er nogle links fra kåringen.

http://nordjyske.dk/nyheder/benny-er-den-bedste/4ca4aa14-9626-412e-b69f-c0776c17565b/138/1513

http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/dtl_arets_transportvirksomhed_karet/

Rigtig godt gammeldags kartoffelvejr

DSC01107Indlagringen af konventionelle kartofler er gået rigtig godt i år, bortset fra nogle få kortvarige maskinelle nedbrud på optagere og indlægnings anlæg.

Vejret har været perfekt, dog var der nogle steder der fik op til 160 mm regn i uge 38, som har gjort jorden for våd, med vandskadede kartofler til følge.

her den 30 September har vi indlagret ca 75% af kartoflerne, og forventer at være færdige med indlægning, mandag d. 7 Oktober hvis vejret holder.

foto

 Kvaliteten har været ganske fin, bortset fra mere intern rust spot i kartoflerne end normalt, og enkelte steder med vandskadede kartofler.

 

Alle gør en stor indsats for at få høsten på lager, før vejret ændrer sig. Thorsens Chipskartofler´s dygtige medarbejdere, har nu holdt åben 24 timer i døgnet siden 19 September.

Produktionsmedarbejder stopper.

Inese Kalve som har været ansat i produktion i Thorsens Chipskartofler A/S siden 2011, har valgt at rejse tilbage til Letland pr. 1/4 2013, for at søge nye udfordringer.

Vi har været meget glad for den indsats Inese har ydet her i virksomheden, og ønsker hende held og lykke i fremtiden og takker for den tid hun har været her.

Flot artikel i magasinet Aardappel wereld

I forbindelse med opstart af vores vaske – og udleveringsanlæg har det hollandske  magasin Aardappel wereld (det samme som Potato world) lavet en flot artikel omkring Thorsens Chipskartofler A/S. Artiklen beskriver hvordan direktør Erik Bech Thorsen startede virksomheden i Sunds, og grundet en strategi bærende af rettidig omhu og kvalitetskartofler, er firmaet gennem 25 år gået fra en omsætning på 0 – 60.000 tons. Derudover beskrives det nye vaske – og sorteringsanlægs funktioner og kapacitet i artiklen.