AVLERMØDE d. 18. januar 2019

Fredag d. 18 januar 2019 havde vi avlermøde for vores konventionelle avlere.
Der var et flot fremmøde.
Erik Thorsen startede ud med at fortælle lidt om virksomhedens drift og fremtidsmuligheder samt om de nye tiltag, der er sket i virksomheden.
Derefter fortalte Torben Nielsen om årets udfordringer i den værste tørke i mands minde, samt om nye regler i den kommende dyrkningssæson.
Efter dette havde Bo Andersen et oplæg, hvor han fortalte om fordelene ved at være Global GAP certificeret samt opfordrede de avlere, der ikke er certificeret, til at få det gjort.
Traditionen tro blev der fremvist statistikker og resultater fra årets høst. Torben Nielsen gik dem igennem sammen med avlerne, og såvel statistikkerne og resultaterne bar tydeligt præg af, at de avlere, der ikke havde mulighed for at vande, havde det laveste udbytte, vi har set.
Michael Flø fra Danespo talte dernæst om skrælle-og spisekartofler samt om industriernes udfordringer i kvaliteten.

Avlermødet blev afsluttet med en god frokost.